✓  Hjælp til ordblinde

✓  Eksperter i Alkalær-metoden

✓  Coaching for børn, unge og voksne​​

Kontakt mig her:

Tlf: ​40 33 08 63

info@tinejohansen.dk

Bestil tid direkte her

Gange

​På Modul Gange introduceres den tredje af de fire regningsarter: multiplikation (gange), hvor eleven vil oparbejde en grundlæggende forståelse for multiplikation både i praktisk anvendelse og på det abstrakte plan. Eleven vil lære ”Den lille Tabel” udenad og gennem den oparbejde regnestrategier og -metoder, som kan bruges til både en- og flercifrede tal. Dette modul har sit primære fokus på ”Den lille Tabel”, da det ofte viser sig, at hvis man kan den, så begynder det matematiske univers af sig selv at åbne sig for eleven.

Vi taler om multiplikation, spiller multiplikationsregnespil, går på opdagelse i hverdagen for at finde multiplikationsstykker, lærer ”Den lille Tabel” udenad og finder frem til anvendelige regnestrategier, så undervisningsformen er afvekslende og baseres på elevens motivation og begejstring. De tre vigtigste ord i læringsrummet er træning, ærlighed og leg.

Forudsætninger

A) At Modul Plus og Modul Minus er gennemført, eller at eleven har et tilsvarende niveau

B) Eleven er motiveret for at lære at regne

C) Fuld deltagelse af mindst 1 forælder

Modul Gange leder frem til Modul Division og Brøker

Hvert modul tager udgangspunkt i elevens eget niveau, så når multiplikation er på plads, er det tid til Modul Division og Brøker.

Modul Gange består af 10 undervisningstimer.

Voksne kan også tage dette modul, og i det tilfælde tilpasses det til den enkelte person.​

matematik